ECMI præsenterer Georgien-billeder på Flensborgs danske centralbibliotek

Kompagnietor News - Nyt fra Kompagniporten - European Centre for Minority Issues (ECMI) Flensburg/FlensborgFra den 26. september udstilles Natela Grigalashvili’s fotoserie om Georgiens etniske mindretal. Udstillingen i Flensborgs danske centralbibliotek åbner med et foredrag af ECMI’s Tamari Bulia, som selv er georgier. Foredraget er på engelsk og starter klokken 17.30

Udstillingen med den oprindelige titel, Ethnic Minorities in Georgia, består af fotografiske værker af Natela Grigalashvili. Tamari Bulia’s præsentation og foredrag har titlen Georgia – Small Country with a Wide Range of Cultural and Ethnic Diversity. Foredraget finder sted indenfor rammerne af foredragsrækken Det der om torsdagendet danske centralbibliotek på Nørregade 59.

Armenian shepherd
Azerbaijansk hyrde i dalen Iori. Foto: Natela Grigalashvili

Greek Man
Mikheil Aivazov, græsk præst i landsbyen Tsintskaro i Tetritskaro. Foto: Natela Grigalashvili.

Ethnic Minorities in Georgia blev oprindeligt lanceret i marts 2010. Udstillingen blev, sammen med en ledsagende bog, forberedt af European Centre for Minority Issues Caucasus og det georgiske parlaments udvalg for menneskerettigheder og civil integration.

Når ECMI bringer udstillingen til Flensborg, er det i håb om at give de besøgende et inspirerende kig ind i det multikulturelle Georgien.

Natela Grigalashvili synliggør Georgiens forskelligheder

Natela Grigalashvili blev født i Khashuri i Georgien i 1965. Hendes biografi er rig og varieret, med mange aktiviteter, priser, udstillinger, og en vifte af forskellige arbejdserfaringer. Hun er mest kendt som fotograf og dekoratør.

Med fotoserien Ethnic Minorities in Georgia viser Grigalashvili det multikulturelle Georgien med dets væld af forskellige befolkningsgrupper.

Omkring 16 procent af Georgiens befolkning tilhører etniske mindretal. Landet huser over tyve større etniske mindretalssamfund. De udstillede værker dækker en række af dem, herunder azeri, armenere, østslaver, yezedikurdere, assyrere, osseter, kist, avar, udi, jøder og roma.

I Grigalashvilis linse bliver de udtryksfulde motiver endog meget levende og nærværende, og selvom motiverne er fremmede og sommetider endda eksotiske, så fremstår de også som alment menneskelige og fortrolige.

Udstillingen, Ethnic Minorities in Georgia, er et af mange projekter, som blev støttet af European Centre for Minority Issues Caucasus som et led i Denmark’s Caucasus Programme. Programmet blev  implementeret i samarbejde med Europarådet.

This entry was posted in Announcements, Documentation, Institutional Flensburg, Relevant for Flensburg only, Research, Action & Documentation and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>